Din Oura Ring kan registrere motion, træningspas og andre bevægelser ved hjælp af automatisk registrering af aktivitet (AAD). AAD er tilgængelig med:
- Gen2
- Gen3 og Oura Ring 4 med aktivt medlemskab
- iOS
- Android
Hvad er automatisk registrering af aktivitet?
Sådan bruger du AAD
De mest populære aktiviteter, som AAD kan registrere
Flere oplysninger
Hvad er automatisk registrering af aktivitet?
AAD rapporterer automatisk al fysisk aktivitet, som din Oura Ring har registreret – med forslag til tidspunkt, varighed, type og intensitet af de aktiviteter, du laver. Oura Ring bruger en 3D-accelerationsmåler og algoritmer, der er trænede til at spore dine daglige bevægelser og identificere aktivitetsmønstre.
Med AAD har du mulighed for at redigere eller bekræfte hver af de registrerede aktiviteter og derved sikre, at tidspunktet for og varigheden, typen og intensiteten af dem er korrekt, eller du kan vælge helt at afvise aktiviteter.
Den kalorieværdi, der er forbundet med en aktivitet registreret med AAD eller puls under aktivitet, beregnes ud fra den valgte aktivitets type, varighed og intensitet (baseret på pulsen). Hvis pulsen ikke er tilgængelig under aktiviteten, sættes intensiteten som standard til "moderat", og kalorieværdien beregnes ud fra den gennemsnitlige kalorieforbrænding for den pågældende aktivitetstype. Aktivitetsintensitet kan ikke redigeres for aktiviteter registreret med AAD eller puls under aktivitet.
For manuelt tilføjede aktiviteter beregnes kalorieværdien ud fra den valgte aktivitetstype, varighed og intensitet (let, moderat eller hård som valgt af brugeren). Manuelt tilføjede aktiviteter kan redigeres efterfølgende for at justere intensitetsniveauet.
Jo flere aktiviteter du bekræfter over tid, jo mere brugbar vejledning får du fra Oura. Når du fortsætter med at bruge AAD og bekræfte aktiviteter, bliver dine registrerede træningspas og data om dem mere præcise. Registrerede aktiviteter bidrager til dine aktivitets- og parathedsscorer.
AAD sporer aktivitet døgnet rundt. I øjeblikket kan automatisk registrering af aktivitet ikke deaktiveres.
Sådan bruger du AAD
Der kræves ingen handling fra din side for at starte eller stoppe sporing af aktiviteter med funktionen til automatisk registrering af aktivitet. Oura kan identificere bestemte aktivitetstyper, f.eks. cykling, fodbold, tennis og brug af en elliptisk træningsmaskine.
- Aktiviteter skal foregå i mindst 10 minutter for at blive registreret af AAD. AAD har en nøjagtighed på ned til et minut.
- Alle automatisk registrerede aktiviteter vises på et kort øverst på Oura-appens startskærm, herunder type, tidspunkt, varighed, kalorieforbrænding og puls (hvis tilgængelig).
-
Bekræft den registrerede aktivitet, eller tryk på "Rediger" for at sikre, at tid, varighed og type er korrekt.
- Hvis du mener, at en aktivitet er blevet registreret forkert, kan du trykke på "X" for helt at afvise den.
- Hvis aktiviteten ikke bekræftes inden for to dage, bliver den ikke føjet til din tidslinje over aktiviteter. Eventuelle bevægelsesdata vil dog stadig blive medregnet som en bidragende faktor til din aktivitetsscore.
- Hvis en aktivitet bekræftes (også efter en redigering), føjes den til din fulde liste over aktiviteter på appens startskærm. En liste over aktiviteter findes også på siden Aktivitet.
- Tryk på en bekræftet aktivitet for at se flere detaljer, herunder rute og distance (hvis relevant), puls og pulszoner.
Hvis du vil registrere detaljer om rute og distance, skal du sørge for, at placeringstjenester er slået til, før du begynder din aktivitet, og tage din telefon med dig. Du kan også lade telefonen blive hjemme – så vil ringen vil stadig registrere din puls under aktivitet.
For at spare på strømmen i Oura Rings batteri kan du slå pulsmåling med AAD fra:
- Tryk på menuikonet
øverst til venstre på startskærmen i Oura-appen.
- Vælg Indstillinger.
- Vælg Aktivitet.
- Tryk på knappen ved siden af Puls under aktivitet.
- Når knappen er slået fra, vises der stadig AAD-oplysninger i appen, men de omfatter ikke pulsoplysninger.
Du kan finde mere information om puls under aktivitet i denne artikel i hjælpecenteret.
Hvis du allerede registrerer dine aktiviteter ved hjælp af en anden enhed, kan Oura identificere, hvis samme aktivitet er blevet registreret flere gange, så den kun præsenteres én gang og ikke tæller dobbelt. Manuelt tilføjede aktiviteter har forrang efterfulgt af aktivitet importeret via tredjepartsenheder og derefter aktiviteter tilføjet via AAD.
Hvis du har gennemført en aktivitet, og AAD ikke kunne registrere den, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af +-menuen nederst til højre på appens startside. Alle manuelt tilføjede aktiviteter tæller med i dit daglige aktivitetsmål.
AAD fortsætter med at registrere aktiviteter, selv når din Oura Ring er i flytilstand. Dine registrerede aktiviteter vil dog ikke være synlige i Oura-appen, før flytilstand slås fra, og dine data er blevet synkroniseret. Hvis der er gået mere end to kalenderdage, siden du slog flytilstand til, vises kun registrerede aktiviteter fra den aktuelle og den foregående dag.
Bemærk: Aktivitet, der tilføjes mellem midnat og kl. 4 om morgenen, vises måske i Oura-appen som aktivitet dagen før. Dette er et kendt problem, som skyldes uoverensstemmelsen mellem appens tidslinje, som løber fra midnat til midnat, og aktivitetsregistreringens tidslinje, som løber fra kl. 04.00 til kl. 04.00.
Rediger eller slet aktivitet
Sådan redigerer eller sletter du en aktivitet i Oura-appen:
- Tryk på aktiviteten på tidslinjen på skærmbilledet I dag i appen eller på listen over aktiviteter på skærmbilledet Aktivitet.
- Rul ned, og vælg Rediger aktivitet nederst på skærmen.
- Rediger typen af aktivitet og dens starttidspunkt eller varighed efter behov.
- Tryk på Færdig for at gemme ændringerne.
Aktiviteter kan også slettes via skærmbilledet Rediger aktivitet. Hvis du sletter en aktivitet, fjernes dens indvirkning på alle dine scorer og bidragende faktorer.
Aktiviteter kan tilføjes, redigeres eller slettes manuelt når som helst på en hvilken som helst dag, også på andre dage end aktiviteten. Bemærk, at aktiviteter, der er importeret fra en tredjepartsapp, kun kan fjernes eller redigeres via den app, de blev registreret i (f.eks. Strava eller Apple Health).
De mest populære aktiviteter, som AAD kan registrere
Her er en liste over de mest populære aktiviteter, der kan registreres automatisk af Oura Ring. Det er ikke en udtømmende liste over alle de aktiviteter, som Oura kan registrere. Hvis du er usikker på, om en bestemt aktivitet kan registreres af Oura, kan du teste det ved at have ringen på, mens du udfører aktiviteten, og derefter tjekke, om der er et AAD-kort på Oura-appens startskærm.
Badminton | HIIT | Styrketræning |
Barre | Vandretur | Udstrækning |
Basketball | Ridning | Surfing |
Boksning | Husligt arbejde | Svømning |
Core-træning | Kettlebell | Bordtennis |
Langrend | Kampsport | Tennis |
Crossfit | Motorsport | Trampolinspring |
Cykling | Pickleball | Volleyball |
Dans | Pilates | Gåtur |
Alpint skiløb | Roning | Fitness i vand |
Elliptisk | Løb | Havearbejde |
Fitnesstræning på hold | Snowboarding | Yoga |
Fleksibilitet | Fodbold | |
Golf | Trappetræning |
Husk: Denne liste er ikke identisk med listen over mere end 50 aktiviteter, som man kan tilføje manuelt i Oura-appen.
Flere oplysninger
Ouras automatiske registrering af aktivitet: Mere præcis end nogensinde (kun på engelsk)
Placeringstjenester til aktiviteter
Sådan tilføjes en aktivitet manuelt
Sådan bruger du Apple Health med Oura
Sådan bruger du Health Connect by Android med Oura