Sessioner uden vejledning er en del af Ouras udvalg af mindfulness- og meditationsfunktioner. Et stadigt voksende bibliotek af meditationsprogrammer med vejledning, søvnhistorier og andre multimedier kan tilgås via Udforsk-indholdet.
Sådan fungerer sessioner uden vejledning
Sådan bruger du sessioner uden vejledning
Ting, du skal være opmærksom på
Sådan fungerer sessioner uden vejledning
Sessioner uden vejledning giver adgang til en timer og et valgfrit lydbillede, du kan bruge, når du mediterer. Når du starter en session uden vejledning, aktiveres alle sensorerne i din Oura Ring uafbrudt. Det giver indsigt baseret på biofeedback efter hver session, så du kan se fordelene ved din mindfulness-rutine.
- Efter sessioner på 1-3 minutter kan du se din laveste hvilepuls (RHR).
- Efter sessioner på 5 minutter eller mere vises RHR, gennemsnitlig pulsvariation (HRV) og tendenser i hudtemperaturen.
Lavere RHR-værdier, højere HRV og en let øget variation i hudtemperaturen er generelt indikatorer på positive effekter på din krop. Øget variation i hudtemperaturen kan være et tegn på aktivering af afslapningsresponsen: Når din puls falder, og dine blodkar åbner sig som følge heraf, cirkulerer der mere blod gennem din hud, hvilket fører til en lille stigning i den gennemsnitlige kropstemperatur.
Sessioner uden vejledning kan være nyttige til at håndtere stress og angst, finde ro før sengetid og løsne op for spændinger i kroppen.
Sådan bruger du sessioner uden vejledning
Sådan bruger du en session uden vejledning:
- Tryk på + i nederste højre hjørne på Oura-appens startskærm.
- Vælg Session uden vejledning.
- Angiv, hvor længe du ønsker, at sessionen skal vare. Sessioner uden angivet varighed vil fortsætte, indtil du manuelt stopper dem, op til maksimalt 180 minutter.
- Sessioner uden vejledning har ingen stemmeinstruktioner, men du kan vælge et valgfrit lydbillede, justere lydstyrken og slå lydsignalet for afsluttet session til og fra.
- Tryk på Start.
- Du kan afslutte sessioner med angivet sluttidspunkt når som helst ved at trykke på Afslut før tid. Sessioner uden angivet sluttidspunkt stoppes ved at trykke på Afslut session.
- Vælg et svar på spørgsmålet "Hvordan har du det?".
- Gennemgå resultaterne af sessionen. Du kan sende dataene til Apple Health eller Health Connect by Android, hvis du har aktiveret deling med tredjepartsapps.
- Tidligere sessioner kan ses på appens startskærm under "Tidslinje".
- Du kan slette en session ved at trykke på Slet session nederst på kortet med oplysninger om sessionen.
Ting, du skal være opmærksom på
- Prøv at holde dig i ro under sessioner uden vejledning. Kraftige bevægelser kan forstyrre ringsensorernes evne til at foretage nøjagtige målinger og kan resultere i ufuldstændige data.
- Din ring skal have forbindelse til appen under sessionen, for at du kan modtage feedback bagefter (flytilstand skal være deaktiveret). Hvis du ikke får vist data efter sessionen med det samme, kan du prøve at synkronisere din ring og app igen.
- Det kan være nødvendigt at oplade din ring oftere, fordi sessioner uden vejledning bruger alle ringens sensorer kontinuerligt. Du kan læse flere tips om ringens batteritid her.
Du kan bruge en separat lydapp under en session uden vejledning. Bare start en session uden et lydbillede, og start derefter en lydapp efter eget valg. Sørg for, at du ikke tvinger din Oura-app til at lukke, for så bliver sessionen ikke registreret.
