Gå til hovedindhold

Ouras medlemssupport

Indrapporter en sikkerhedssårbarhed

Hvis du vil rapportere en sårbarhed i forhold til sikkerhed eller databeskyttelse i nogen af Ouras produkter eller tjenester eller på vores websteder, bedes du sende en e-mail til security@ouraring.com.

Du kan hjælpe os ved at medsende:

  • oplysninger om enhedstype, operativsystem, browser og/eller appversion
  • skærmbilleder eller en video af sikkerhedsfejlen
  • beskrivelse af sårbarheden eller trin til at genskabe adfærden.

Du kan også sende en e-mail til security@ouraring.com for at rapportere phishingforsøg.

Nogle gange opretter folk falske e-mailadresser eller websteder, der er designet til at efterligne Oura. Disse websteder eller domæner kan bruges til at forsøge at stjæle personlige oplysninger såsom bankoplysninger eller adgangskoder. Dette kaldes phishing og er noget, vi som virksomhed tager meget alvorligt.

Hvis du modtager en e-mail eller henvises til et websted, der ligner Ouras, men som beder dig afgive fortrolige oplysninger, råder vi dig til at være forsigtig.


Sådan identificerer du bedrageriske e-mails og websteder

Tjek, om der bruges officielle Oura-domæner

Svindelmails kommer ofte fra domæner, der ligner Ouras domæner, såsom @ouraringmedia, men legitime e-mails fra Oura sendes fra et af følgende domæner:

  • @ouraring.com
  • @m.ouraring.com.

Bemærk, at e-mailadressen no-reply@m.ouraring.com faktisk er en af Ouras legitime e-mailadresser. Hvis du for nylig har modtaget et personligt tilbud fra denne adresse, kan du trygt reagere på det!

Fra tid til anden vil Oura gennemføre kvalitetsforbedringsundersøgelser fra adressen help@ouraring.com.

Vi deltager også i et program hos firmaet Bazaarvoice, der gør det muligt for vores kunder at bedømme vores service, så det er muligt, at du vil modtage e-mails fra et Bazaarvoice-domæne, der giver dig mulighed for at bedømme dit seneste køb fra ouraring.com. Det er frivilligt, om du vil bedømme os, men vi sætter pris på al feedback.

Tjek, om links er legitime

Falske e-mails kan indeholde links til falske Oura-websider, der forsøger at stjæle dine oplysninger. Hvis du er i tvivl om legitimiteten af en e-mail, må du ikke klikke på links i e-mailen.

Et ægte link til Oura begynder med https://ouraring.com/ eller en landespecifik URL som https://es.ouraring.com/, https://it.ouraring.com/ eller https://ouraring.co.uk.

Hvis du klikker på et link, der fører dig til en side, som ligner Ouras, men hvis adresse ikke ser ud som angivet herover, er det en svindelside, og du bør lukke den øjeblikkeligt.

Tjek webstedets adresse

Vær særlig opmærksom på stavefejl i Ouras navn. Hvis Oura er stavet forkert i hjemmesidens adresse, er webstedet falsk.

Søg efter et hængelåsikon i browseren

Du kan se, om en webside er sikker, ved at kigge efter et hængelås-ikon Hængelås-ikon i browserens adresselinje. Dette ikon vil blive vist ved alle Ouras websteder. Hvis dette ikon ikke vises i adresselinjen, er din forbindelse til webstedet ikke sikker. I den situation må du ikke indtaste nogen personlige oplysninger på webstedet.

En anden ting, der viser, at et websted er sikkert, er, hvis URL'en starter med "https" i stedet for "http".

Vær opmærksom på manipulerende eller truende toner

Svindelmails og svindelwebsteder benytter ofte tekst, der får det til at lyde, som om det er vigtigt at reagere i en fart, og som truer med, at din konto bliver lukket, eller lokker med, at du har penge til gode, og de vil prøve at få dig til at klikke på et link eller indtaste visse oplysninger med det samme. Du må ikke indtaste oplysninger eller klikke på pop-op-beskeder, hvis du ikke er sikker på kilden.

Hvis du mener, at du er blevet udsat for phishing eller svindel fra nogen, der udgiver sig for at være Oura, bedes du kontakte security@ouraring.com. Vores team vil gennemgå din henvendelse og rådgive dig om, hvorvidt du skal gøre mere.

Tak for at hjælpe med at holde Oura-fællesskabet sikkert!

Har du stadig brug for hjælp?

Indrapporter en sikkerhedssårbarhed | Oura Member Care