Gå til hovedindhold

Ouras medlemssupport

Opret og administrer en Oura-konto

Din Oura-konto bruges til at administrere dine data på tværs af Oura-appen, medlemsportalen og Oura on the Web.

En Oura Ring er kun beregnet til at være forbundet med én konto ad gangen. For at undgå forbindelsesproblemer eller manglende data skal du foretage en nulstilling til fabriksindstillinger af din Oura Ring og slette den i telefonens Bluetooth-indstillinger, når du fjerner dens tilknytning til en konto, eller før du forsøger at knytte ringen til en anden konto.

Opret en konto
Rediger profiloplysninger i appen
Gendannelse af konto 
Fejlfinding af login-problemer
Flere oplysninger


Opret en konto

  1. Download den gratis Oura-app fra App Store (iOS) eller Google Play Butik (Android).
  2. Åbn Oura-appen, og tryk på Start.
Et skærmbillede af Oura-appens startskærm/velkomstside.
  1. Hvis du er ny hos Oura, skal du indtaste en e-mailadresse til din Oura-konto og trykke på Fortsæt.
    • Denne e-mailadresse kan være forskellig fra den, der blev brugt til købet af din Oura Ring, og den vil fungere som dit brugernavn til alle Oura-tjenester, herunder dit medlemskab.
    • Hvis du allerede er medlem af Oura, skal du indtaste den e-mailadresse, der er knyttet til din Oura-konto, og følge anvisningerne for login.
    • Hvis du har købt et forudbetalt medlemskab sammen med ringen, vil det automatisk blive knyttet til den første Oura-konto, du opretter under opsætningen. Når medlemskabet er knyttet til en konto, kan det ikke overføres til en anden Oura-konto.
  2. På det næste skærmbillede skal du acceptere vilkår og betingelser ved at slå den første knap til. Hvis du gerne vil modtage tips om brug af Oura og særtilbud via e-mail, skal du også slå den anden knap til.
  3. Hvis du vil konfigurere en ny Oura Ring, skal du følge instruktionerne i appen eller læse denne artikel for at få mere information.
  4. Når du er færdig med at konfigurere din Oura Ring, skal du trykke på Send konfigurationsmail.
  5. Tjek din indbakke for e-mailen til konfiguration af din konto. I e-mailen skal du trykke på knappen Konfigurer konto eller klikke på bekræftelseslinket for at gå til bekræftelsessiden.
  6. Indtast den faktureringsadresse, der er knyttet til den betalingsmetode, du vil bruge til dit Oura-medlemskab.
    • Nogle medlemmer behøver ikke at indtaste fakturerings- eller betalingsoplysninger (f.eks. medlemmer med livstidsmedlemskab).
  7. Indtast din hjemmeadresse (nødvendigt for at kunne beregne moms).
  8. Vælg din foretrukne faktureringsperiode (månedlig eller årlig), og indtast derefter en betalingsmetode.
    • Der vil ikke blive opkrævet betaling, før din første gratis måned udløber. Hvis du har et forudbetalt medlemskab, vil der ikke blive opkrævet betaling, før din forudbetalte periode udløber.
  9. Tjek og bekræft, at de oplysninger, du har indtastet, er korrekte, og tryk derefter på Send.
  10. Gå tilbage til Oura-appen, og tryk på Fortsæt. Hvis du bruger en iPhone, har du mulighed for at aktivere ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk, så du kan logge hurtigere ind.

Når du er tilbage i Oura-appen, er konfigurationen af din konto og medlemskabet fuldført.

Fortsæt til næste skærmbillede i Oura-appen for at personliggøre din Oura-oplevelse og afslutte app-opsætningen.


Rediger profiloplysninger i appen

Oura-appen vil bede dig indtaste højde, vægt, alder og køn tildelt ved fødslen som led i introduktionsforløbet. Derefter kan du redigere disse oplysninger når som helst:

  1. Åbn Oura-appen.
  2. Tryk på menuikonet Menuikon med tre vandrette streger i øverste venstre hjørne.
  3. Vælg Min profil.
  4. Rediger fødselsdato, vægt, højde eller køn tildelt ved fødslen.
    • Måleenheder (britiske/metersystemet) kan ændres under Menu > Indstillinger > Enheder.

Bemærk: Hvis du forbinder Oura-appen med en tredjepartsapp som Apple Health eller Health Connect by Android, importeres din højde, vægt og alder og dit køn fra disse apps til Oura, og du vil ikke kunne redigere dem, medmindre du fjerner forbindelsen til disse apps.


Gendannelse af konto

Den e-mailadresse, der er knyttet til din Oura-konto, kan findes i Oura-appen > menuen Menuikon med tre vandrette streger > Indstillinger > Konto.

Hvis du ikke kan få adgang til din konto ved hjælp af din eksisterende e-mailadresse, bedes du sende en anmodning til vores supportteam. Vi hjælper dig med at bekræfte din identitet og med de næste trin i henhold til standard GDPR- og CCPA-databeskyttelsespolitikker.

Du kan kontakte os her.


Fejlfinding af login-problemer

Forkert eller udløbet kode

Nogle gange vises der en fejl om en "forkert" eller "udløbet" kode, selv om du ikke har brugt den endnu. Det kan ske, hvis en anden app på din telefon automatisk åbner login-linket og dermed får koden til at udløbe. Prøv at åbne e-mailen på en anden enhed, og indtast derefter koden manuelt i Oura-appen.

Login-kode ikke modtaget

Hvis du ikke har modtaget en e-mail med en login-kode, skal du tjekke spammappen eller søge i indbakken efter en mail fra support@ouraring.com. Hvis du stadig ikke kan finde den, kan du prøve at oprette din konto med en anden e-mailadresse.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte vores team for at få hjælp.


Flere oplysninger

Oura on the Web

Oura-medlemskabet

Sådan konfigureres Oura-appen

Skift den e-mailadresse, der er knyttet til en konto

Har du stadig brug for hjælp?