Oura-appen understøttes på iOS-enheder med Apple iOS 15 eller nyere og Android-enheder med Android 8.0 eller nyere med Google Play-tjenester. Din enhed skal understøtte Bluetooth 4.0.
Kom godt i gang med Oura-appen
Konfigurer din Oura-konto
Tilpas din Oura-oplevelse
Mere information
Se Konfigurer en Oura-ring for yderligere information om konfiguration af din Oura-ring.
Kom godt i gang med Oura-appen
- Download den gratis Oura-app fra App Store (iOS) eller Google Play Butik (Android).
- Åbn Oura-appen, og tryk på Start.
- Hvis du er ny hos Oura, skal du indtaste en e-mailadresse til din Oura-konto. Denne e-mailadresse vil blive brugt som brugernavn til din konto på tværs af alle Ouras tjenester. Hvis du allerede er Oura-medlem, skal du indtaste den e-mailadresse, der er tilknyttet din konto. Tryk på Send konfigurationsmail.
Konfigurer din Oura-konto
Når du har trykket på Send konfigurationsmail, skal du kigge efter e-mailen med oplysninger om konfiguration af din konto i indbakken. I e-mailen skal du gå til bekræftelsessiden ved enten at trykke på knappen Konfigurer konto eller på bekræftelseslinket.
-
Indtast og bekræft en ny adgangskode på bekræftelsessiden.
- Markér afkrydsningsfeltet Vilkår og betingelser. Hvis du gerne vil modtage Oura-nyheder, tips om brug og tilbud, skal du også markere dette afkrydsningsfelt.
-
Indtast den faktureringsadresse, der er knyttet til den betalingsmetode, som du vil bruge til dit Oura-medlemskab.
- Oura-medlemskabet giver dig fuld adgang til Oura-appen, hvor du kan få daglige sundhedsindsigter, personlige anbefalinger, en stadig voksende pakke af innovative funktioner og meget mere. I denne artikel kan du læse mere om fordelene ved et Oura-medlemskab.
- Der er nogle situationer, hvor medlemmer ikke behøver at indtaste deres faktureringsadresse eller betalingsoplysninger (f.eks. hvis man har livstidsmedlemskab).
- Indtast den betalingsmetode, du vil bruge til dit Oura-medlemskab, f.eks. et kreditkort eller PayPal. Ved at indtaste disse oplysninger sikrer du, at du kan beholde dit Oura-medlemskab, når din gratis 30-dages prøveperiode slutter.
- Tjek, at de oplysninger, du har indtastet, er korrekte, og tryk derefter på Send.
- Tryk på Tilbage til Oura-appen.
Når du er vendt tilbage til Oura-appen, er konfigurationen af din konto og medlemskabet fuldført.
Tilpas din Oura-oplevelse
-
På næste skærmbillede skal du vælge Begynd for at synkronisere dine data. Denne proces kan tage et par minutter.
- Hvis Oura-appen beder dig om at konfigurere en ny Oura-ring, skal du følge instruktionerne i appen. Du kan også læse denne artikel for at få mere information.
- Du kan vælge at forbinde Oura-appen til tredjepartsintegrationer, herunder Apple Health og Health Connect fra Android. Du kan finde mere information i vores artikler om brug af app-integrationer med Oura.
-
Indtast din fødselsdato, højde og vægt og dit køn tildelt ved fødslen. Vælg, hvilke måleenheder du vil benytte, under Enheder, og tryk derefter på Udført.
- Hvis du beslutter dig for at bruge en tredjepartsapp som Apple Health eller Health Connect fra Android, opdateres disse personlige oplysninger automatisk derfra. Du vil i så fald ikke være i stand til at opdatere oplysningerne i Oura-appen fremover.
- Hvis du er ny hos Oura, skal du bruge et øjeblik på at besvare nogle spørgsmål, så Oura kan tilpasse din oplevelse til dine præferencer.
Oura-appen er nu konfigureret.
Udforsk de forskellige funktioner med Sådan bruger du Oura-appen.
Har du problemer med at forbinde din Oura-ring til din enhed? Prøv disse fejlfindingstrin.