Hvis du køber noget fra os i Ouras netbutik, kan du tjekke din ordrestatus ved at:
- logge ind på My Account
- klikke på Track Order under Orders.
Når din ordre er afgivet, kan du ikke tilføje varer eller ændre den valgte forsendelsesmulighed. Hvis du vil have flere varer med, skal du afgive en ny ordre eller annullere den eksisterende og bestille igen.
Hvis din ordre er afsendt, vil det fremgå af My Account, og du vil modtage en e-mail med et sporingsnummer. Se vores ofte stillede spørgsmål om forsendelse for at få flere oplysninger om leveringstider og transportfirmaer.
Ændring af ordre på ringe
Ændring af leveringsadresse
Ændring af betalingsoplysninger
Annullering af ordre
Flere oplysninger
Ændring af ordre på ringe
Før afsendelse
Ved ændring af ringstørrelse, farve, model eller generation for ordrer, der ikke er afsendt, kan du annullere ordren og købe en ny ring med den ønskede ændring. Hvis muligheden for at annullere ikke længere er tilgængelig under My Account, bedes du kontakte os, så hjælper vi dig. Den annullerede ordre bliver refunderet til din betalingsmetode inden for 14 arbejdsdage.
Du kan kontakte Ouras medlemssupport her.
Efter afsendelse
Hvis du allerede har modtaget en e-mail med forsendelsesbekræftelse for ordren, og du stadig gerne vil bytte din ring, skal du starte en ombytning, når ringen er blevet leveret. Du kan finde instruktioner i, hvordan du returnerer og ombytter, i artiklen Returner eller byt en Oura Ring.
Du kan kun bytte en Oura Ring til samme model i en anden størrelse. Hvis du vil bytte en ring til en anden model eller farve, skal du returnere din oprindelige ring for at få pengene tilbage inden for 30 dage og derefter afgive en ny ordre.
Ændring af leveringsadresse
Før afsendelse
Hvis du vil ændre leveringsadressen for en ordre, der ikke er afsendt endnu, bedes du kontakte vores team, så hjælper vi dig. Bemærk, at vi ikke kan ændre leveringsadressen til et land, en delstat, en provins eller et andet område med andre skatteregler end den oprindelige adresse. Du kan finde en liste over de lande, vi leverer til, i vores artikel med ofte stillede spørgsmål om forsendelse.
Du kan kontakte Ouras medlemssupport her.
Efter afsendelse
For at ændre leveringsadressen for en ordre, der allerede er blevet afsendt, skal du kontakte transportøren. Du kan se, hvem transporteren er, i e-mailen med bekræftelse af, at ringen er afsendt.
Ændring af betalingsoplysninger
Når en ordre er afgivet, er det ikke muligt at ændre eller opdatere betalingsoplysningerne. Du skal annullere ordren eller returnere ringen for at få pengene tilbage. Du kan se en liste over accepterede betalingsmetoder i vores artikel Køb en Oura Ring.
Før afsendelse
For ordrer, der ikke er afsendt endnu, kan du annullere ordren og købe en ny ring med de opdaterede betalingsoplysninger. Hvis annulleringsknappen ikke længere er tilgængelig under My Account, bedes du kontakte os, så hjælper vi dig. Den annullerede ordre bliver refunderet til din betalingsmetode inden for 14 arbejdsdage.
Du kan kontakte Ouras medlemssupport her.
Efter afsendelse
Hvis du allerede har modtaget en e-mail med forsendelsesbekræftelse for ordren, skal du starte en ombytning, når ringen er blevet leveret. Du kan finde instruktioner i, hvordan du returnerer og ombytter, i artiklen Returner eller byt en Oura Ring.
Annullering af ordre
Hvis du endnu ikke har bekræftet størrelsen på din Oura Ring, kan ordren annulleres fra portalen My Account.
En ordre kan kun annulleres, inden den er blevet ekspederet, dvs. inden den er blevet gjort klar til afsendelse.
Stelo-biosensorer til blodsukkermåling kan i øjeblikket kun købes i USA. Eftersom de er klassificeret som medicinsk udstyr, er de underlagt strengere retningslinjer og kan ikke returneres.